Nyheder

I efteråret 2018 købte WeCare Holding virksomhederne alles Lægehus, VikTeam A/S og Institut for Mental Sundhed, ud af Falck.

Ledelsesteamet bestående af Linda Matzen, Christian Kjærbo Hansen og Lars Walther Poulsen har siden da arbejdet målrettet på at skabe tre sunde og stabile virksomheder med over 200 medarbejdere og lægevikarer. Alles Lægehus driver 18 lægeklinikker og servicerer over 65.000 patienter. VikTeam rekrutterer læger og sygeplejersker til hele Norden og Institut for Mental Sundhed tilbyder psykiatriske og beskæftigelsesrettede services.

”Linda, Christian og Lars har med hver deres unikke kompetencer og store engagement formået at transformere og integrere virksomhederne, således at fundamentet for øget vækst og udvikling er solidt. Derfor er vi stolte af at kunne annoncere, at Linda, Christian og Lars er tiltrådt som partnere i WeCare Holding og dermed er medejere af de tre virksomheder”, udtaler bestyrelsesformand Thomas Helt.